Ud over de sociale og pædagogiske læringsmiljøer er der også de fysiske læringmiljøer. De fysiske læringsmiljøer skal være attraktive, foranderlige, tilpassede til børnenes alder og udvikling og inddrage børnene perspektiv.

Legetøj og legemiljøer må gerne skiftes ud løbende, så selv gammelt legetøj kan virke nyt og spændende. Børn ved ikke nødvendigvis selv, hvordan man kan lege med forskelligt legetøj, derfor skal den voksne gå foran. Legekroge skal indrettes, så det er tydeligt, hvad man kan lege med her. Vi skal dog være åbne over for, at børnene kan finde på nye og kreative lege, som måske får bilerne og magneterne blandet sammen.

Det pædagogiske personale skal overveje, hvilke fysiske legemiljøer vi tilbyder børnene. Legemiljøerne skal kunne rumme vilde men også stille lege. Der skal være rum til rollelege men også plads til konstruktionslege. Børnehavebarnet leger ofte i små grupper, mens vuggestuebarnet ofte leger parallelt. Derfor skal der være flere legezoner i vuggestuen end i børnehaven, også selvom børnehaven ofte har dobbelt så mange børn.

Opgaven er at skabe rum i rummet - små, afgrænsede steder, hvor små børnegrupper kan fordybe sig og lege uforstyrret, uden at de mister muligheden for at være en del af det store stuefællesskab. De fysiske rammer gør det muligt at arbejde med differentierede fællesskaber og stimulerer/opfordrer til god, varieret leg.

Noget af det, man skal være påpasselig med, er at skabe større gulvarealer og mange ikke-afskærmede legezoner, fordi børnene så bruger mere tid på at beskytte deres legetøj end at lege. Hvis man placerer møbler langs væggen, inviterer det til fysisk udfoldelse og gennemgang, hvilket kan skabe støj, uro og forstyrrelser i legen. Det er vigtigt at bryde ganglinjer og gennemgange, f.eks. ved at rummet markeres ved tæpper, møbler, lys, tape på gulvet mm.

Æstetisk læringsmiljø og æstetiske læreprocesser

Kvaliteten af det fysiske læringsmiljø afhænger også af personalets brug af æstetik. For at understøtte børnenes evne til at opfinde, undersøge, udforske og skabe kræver at det, at personalet arbejder med æstetiske læreprocesser, og skaber et æstetisk læringsmiljø.

Kort sagt handler det om, at personalet skal give børnene nogle indtryk, hvor børnene efterfølgende har mulighed for at skabe udtryk og sætte aftryk på læringsmiljøet. Det er er altså en dynamisk proces, der involverer børnenes sanser. F.eks. kan en tur i Zoologisk Have bearbejdes med drama, billedkunst, musik etc.

Det æstetiske læringsmiljø skal være et miljø, som forandrer sig, tilpasser og afspejler de børn, som går i dagtilbuddet, f.eks. ved udstilling eller ophængning af børnenes kreative udtryk, spor og produkter. Det er en bevidsthed om indretningens og udsmykningens betydning for børnenes lyst til at udfolde sig og lære. Ved at skabe æstetiske læringsmiljøer kan vi inspirere, motivere og udfordre børnene.